
Da Varde Kommune havde brug for at få livestreamet deres stort anlagte borgermøde om kommunens planer for den grønne omstilling tog de kontakt til WestStream.
De havde brugt meget energi på at udtænke det fysiske arrangement, hvor borgerne fra Varde og omegn skulle have indblik i, hvordan kommunen arbejder med grøn omstilling.
Men de kunne godt tænke sig at få borgermødet faciliteret som en livestream, så et bredere udsnit af borgerne både geografisk og interessemæssigt kunne følge med.
Klik på videoen her for at se, hvordan samarbejdet
mellem Varde Kommune og WestStream foregik.
Vi startede med at forventningsafstemme. Det var blandt andet vigtigt for Varde Kommune, at dem, der fulgte med på livestreamen, skulle føle sig inddraget i udsendelsen på linje med dem, der mødte op i salen.
Det gjorde vi blandt andet ved at bruge den virtuelle platform Mentimeter. Det er en platform, der på en moderne og indbydende måde skaber et univers, hvor folk via smarte QR-koder kan stille spørgsmål eller indgå i afstemninger, mens udsendelsen sker. Det løfter den samlede oplevelse væsentligt ift. det almindelige kommentarspor.
Under borgermødet var der tre forskellige paneldebatter med udgangspunkt i tre forskellige emner. Her filmede og redigerede WestStream tre introduktionsvideoer, der fungerede som oplæg til hver debat.
Her har Varde Kommune sidenhen sagt, at det var en stor gevinst for dem på den måde at kunne overlade det til en ekstern journalist og fotograf, så de kunne holde en armslængde til emnerne.
Alt i alt et samarbejde hvor WestStream kunne hjælpe med både facilitering af liveudsendelsen, videoproduktion og journalistisk sparring.